Endnu en orm rammer Danmark først

For anden dag i træk rammer en orm Danmark som et af de første lande. Dermed lander ormen Somefool, også kendt som Netsky.B og Moodown.B, hos mange danske virksomheder, før deres antivirusleverandører har opdateringer klar.

For anden dag i træk er antivirusfirmaerne kommet på overarbejde for at stoppe en orm, som rammer Danmark og resten af Europa i den bedste sendetid.

Dagen efter Bagle.B er en ny orm i omløb. Ormen kaldes foreløbig Somefool, Moodown.B eller Netsky.B, men endnu er dokumentationen sparsom, da det først er nu, at de forskellige antivirusfirmaer er klar med deres analyser.

- Hvor Bagle tirsdag startede massivt og derefter hurtigt tog af, så er den her først kommet op i fart de sidste par timer, siger Diego d'Ambre fra det danske firma Softscan, som skanner e-mails for en række danske virksomheder.

I de sidste par timer har Softscan stoppet et par tusind eksemplarer af ormen hver time.

Somefool spreder sig via e-mail og forsøger at inficere Windows-pc'er. Emnelinjen varierer mellem forskellige korte emner på engelsk, eksempelvis "something for you", "information" og "read it immediately".

Selve mailen indeholder blot en kort sætning, som eksempelvis kan være "you earn money", "i'm waiting" eller "you are a bad writer".

Derudover indeholder mailen en vedhæftet fil, der kan være en EXE eller PIF-fil. Som de fleste andre orme af denne type har Somefool en indbygget postserver og spreder sig via e-mail. Afsenderadressen forfalskes med adresser, som ormen finder lokalt på den inficerede pc.

Desuden installerer ormen en bagdør og gemmer sig under samme navn som standardprocessen i Windows "services.exe".

Somefools formeringsmekanisme er muligvis defekt. Den forsøger nemlig også at sprede sig som vedhæftede ZIP-filer, men der er set flere eksempler på, at de er defekte.

- Derfor er det umuligt at bygge en signatur mod ZIP-resterne, fordi den også ville fange uskadelige ZIP-filer. Den skadelige kode er ikke med, så filerne er harmløse, siger Diego d'Ambre fra Softscan.

I stedet kan man forsøge at opfange de uskadelige orme-mails med et spamfilter.

Tirsdagens orm, Bagle.B, har vist sig ikke at holde dampen oppe i forhold til, hvor kraftigt den bredte sig i begyndelsen. Ifølge det finske antivirusfirma F-Secure blev Bagle.B først spredt via en massiv spammail. Det gav et voldsomt afsæt, men siden er ormen klinget noget af i forhold til eksempelvis Mydoom.

Britiske Messagelabs har, fra tirsdag eftermiddag og frem til denne artikel bliver skrevet, stoppet godt 90.000 eksemplarer af Bagle.B. Til sammenligning har Messagelabs registreret flere end 50 millioner eksemplarer af Mydoom siden 26. januar.

Antivirusfirmaer om Moodown.B/Netsky.B

F-Secure

Kaspersky Labs

http://vil.nai.com/vil/content/v_101034.htm" target="_new">McAfee (NAI)

Sophos

Symantec

Trend Micro

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Comm2ig

    Er vanens magt den største trussel for cirkulær transformation i IT-branchen?

    IT-branchen står for 4% af CO2-udledningen, men vi udskifter vores udstyr langt oftere, end behovet retfærdiggør.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Niels Bjørndal Nygaard som Digital Product Lead. Han skal især beskæftige sig med designe og implementere effektive IT-løsninger. Han har tidligere beskæftiget sig med at være digital consultant og project Manager hos Peytz & Co. Nyt job

    Niels Bjørndal Nygaard

    Norriq Danmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Hans Christian Thisen som AI Consultant. Han skal især beskæftige sig med at bidrage til udvikling og implementering af AI- og automatiseringsløsninger. Nyt job

    Hans Christian Thisen

    Norriq Danmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. oktober 2025 ansat Rasmus Stage Sørensen som Operations Director. Han kommer fra en stilling som Partner & Director, Delivery hos Impact Commerce. Han er uddannet kandidat it i communication and organization på Aarhus University. Han har tidligere beskæftiget sig med med at drive leveranceorganisationer. Nyt job

    Rasmus Stage Sørensen

    Norriq Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 1. november 2025 ansat Nikolaj Vesterbrandt som Datateknikerelev ved netIP's afdeling i Rødekro. Han er uddannet IT-supporter ved Aabenraa Kommune og videreuddanner sig nu til Datatekniker. Nyt job